Epilepsi

Dialog med Hanne Gredal
DVM, Ph.D.  Department of Small Animal Clinical Sciences
30. august 2011 
Dejligt at høre, at Melvin trives og fortsat er anfaldsfri på fenemal.
Jeg har aldrig tidligere oplevet eller været opmærksom på, at der var en øget forekomst af paradontose hos vores fenemalbehandlede hunde, og har heller ikke kunnet finde noget i litteraturen vedr. dette problem. Jeg kan godt se, at det er beskrevet hos mennesker, men tror faktisk ikke, det er nærmere undersøgt hos hunde.
Jeg ville ikke tøve med at konsultere Jens Ruhnau og samtidig forelægge ham problemstillingen i forhold til fenemalbehandlingen. Det kan være, at han, med sin store erfaring i tandlidelser, kan vurdere, om de mundhuleproblemer, I ser hos Melvin, er ‘almindelige’ hos Skotter på hans alder. Jens er meget velkommen til at kontakte mig, hvis han ønsker at vende problemstillingen i forhold til Melvins epilepsimedicin.
Venlig hilsen Hanne
Hanne Gredal
DVM, Ph.D.
Department of Small Animal Clinical Sciences
University of Copenhagen
Dyrlaegevej 16
DK-1870 Frederiksberg C, DENMARK
Phone: (+45) 3533 3940
Fax: (+45) 3528 2929
email: hbg@life.ku.dk

 

15. februar 2011

Det er meget forskelligt fra hund til hund, om epilepsien varer ved livslangt, eller om den går i sig selv. Størsteparten af vores epilepsipatienter må dog bevares på livslang behandling, hvilket også er årsagen til, at jeg ikke anbefaler et tidligt nedtrapningsforsøg. Det er til gengæld utroligt positivt, at Melvin reagerer så godt på behandlingen – det er på ingen måde en selvfølgelig, så det kan jeg godt forstå, I glæder jeg over.
I er velkomne til at kontakte mig igen, hvis I mener jeg kan være behjælpelig.

 

14. februar 2011

Undskyld mit forsinkede svar. Jeg vurderede i en travl hverdag med mange neurologiske patienter, at Melvin godt kunne ‘tåle’ at stå bag i køen…
Jeg er meget glad for at høre, at Melvin ikke har haft anfald siden d. 18/5 2010! Det mener, jeg personligt, er ud over hvad vi kunne forvente! Jeg er helt enig i, at I ikke skal skride til kastration af ham, når nu det går så godt.
Mht. medincinjustering ville jeg være meget varsom med at nedtrappe ham! Jeg kan ikke understrege tydeligt nok, hvor vigtigt det er ikke at trappe for tidligt ned. Vores anbefaling hedder generelt, at hunden skal have været anfaldsfri på medicin i 1-2 år, inden nedtrapning forsøges. I Melvins tilfælde, hvor der har været relativt mange anfald, som I selv har udtrykt stort bekymring omkring, ville jeg ikke tøve med at sige 2 år uden anfald, før jeg ville turde nedtrapning. Det hænger bl.a. sammen med, at vi ofte ser, anfaldene vende tilbage med fornyet styrke ifm. nedtrapning af antiepileptisk behandling – og at vi til tider kan have vanskeligt ved at få kontrol over dem, selv om vi genoptager behandling.
Håber, I kan bruge mit svar.

 

16. juni 2010

Mht. spørgsmålet om effekten af kastration, kommer det jo lidt an på, hvilken effekt man er på udkig efter. Hvis det handler om adfærds-/temperamentsændringer, er det muligt, at ‘lægfolk’ har ret. Men forudsætter vi, at der skulle være tale om hanhundehormonpåvirkning, ja, så ved jo, at vi trods alt fjerner de fleste af disse ved at lade ham kastrere. Som tidligere nævnt, er der ingen forskningsmæssig evidens for effekten af kastration på anfald, og jeg tør heller ikke sætte procenter på muligheden for effekt hos Melvin. Af samme grund vil jeg også have vanskeligt ved at motivere forsikringsselskabets andel i udgiften til en kastration. Men mange mennesker lader jo deres hund kastrere uden egentlig årsag (i England er det fx. en ganske stor procentdel), og hvis I var af den opfattelse, at det ikke betød det store for jer, om han var kastreret eller ej, var det da værd at prøve, hvis I samtidig mener, I ser en ret tydelig sammenhæng til omkringboende tævers løbetidsperioder.
Risikoen for, at anfaldene kan udvikle sig i antal og styrke, er altid til stede, men i øjeblikket går det jo rigtig fint, og I er under god vejledning hos jeres egen dyrlæge, og vi hjælper gerne til på sidelinjen mhp. medicinjustering osv. Mht. mentale skader har jeg kun set sådanne hos hunde med ugentlige og langvarige anfald over en lang årrække, så den del af det, burde ikke give anledning til den store bekymring.
Jeg vil anbefale, at der laves halvårlige blodprøver på Melvin (hæmatologi og biokemi, kan I sige til jeres dyrlæge) mhp. organstatus mm. Fenemal kan give anledning til leverskader ved årelang behandling, så det bør naturligvis kontrolleres undervejs i forløbet.

26. maj 2010

Tak for jeres mail og opdatering på Melvins forløb. Jeg er da glad for at høre, at der nu er gået 3 mdr. mellem anfaldene, og at anfaldet oven i købet var af mildere karakter end tidligere.
Jeg kender ikke til nogen direkte forskningsmæssig evidens for, at sexuelt stress skulle virke særligt udløsende for anfald – men på lige fod med andre stresstilstande er jeg sikker på, det kan være en medvirkende faktor. Med henblik på at dulme disse symptomer, er det mest oplagte at lade ham kastrere. Man kan jo forsøgsvis gøre det medicinsk og prøve at vurdere, om det har nogen effekt. Måske kunne man forsøge at dulme hans ‘ophidselse’ vha. DAP (dog appeasing pheromones), som sikkert kan købes hos din dyrlæge. Jeg tvivler på, det har effekt i Melvins tilfælde, men det er under alle omstændigheder ganske uskadeligt og derfor værd at forsøge. Alternativt må man overveje, om man kan acceptere et anfald hver 3. måned – det er selvfølgelig en individuel sag.

19. februar 2010

Fenemal fungerer i vid udstrækning som en form for depot, så det har ikke den store betydning at rykke medicineringen 1,5 time.
Jeg er enig i, at en ændring i dosering bør afventes, og håber som jer, at der går lang tid, inden han får et nyt anfald!

18. Februar 2010

Tak for jeres email. Ja, jeg har modtaget blodprøvesvarene fra jeres dyrlæge, herunder serumfenemalmålingen, som lå på 26.8 (referenceinterval: 10 – 40   ug/ml). Det betyder, at Melvin ligger stort set midt i behandlingsintervallet, hvilket er meget tilfredsstillende – især hvis I mener, han har det godt, og er under tilfredsstillende anfaldskontrol.
Et lille anfald til morgen lyder i mine ører acceptabelt. Det betyder vel, at der ikke har været anfald, siden slutningen af december, er det ikke korrekt? og vi er dermed oppe på over 1,5 måned, siden sidste anfald. Nuværende fenemaldosis er 25 mg morgen og 50 mg aften, ikke? Det betyder, at vi kan øge fenemaldosis, såfremt I ikke vurderer Melvin tilstrækkeligt behandlet – ændring af dosis bør dog udelukkende ske i samråd med jeres egen dyrlæge eller med mig.